ARTHROSKOPI

 

Artroskopi - minimal inversiv undersøgelse af led.


Artroskopi er undersøgelse af led med en lille kikkert, et skop.

 

Almindelig operation var tidligere den eneste mulighed for at se ind i et led. Idag anvender vi meget tynde skoper til at se ind i hundes led.

 

Ved røntgenoptagelser kan man ofte få en mistanke til forandringer i et bestemt led. Næste skridt vil være at foretage en artroskopi.

 

Undersøgelsen foregår i fuld bedøvelse.

 

Først etableres gennemskylning af leddet med speciale kanyler. Derefter føres det tynde skop ind i leddet. Ofte anvendes skoper med en diameter på 2,4 eller 2,7 mm.

 

Skopet er forbundet til et videokamera, så undersøgelsen kan følges på en fjernsynsskærm.

 

Leddet gennemgås nu helt systematisk. Findes der ledmus eller anden form for forandring i leddet, kan man føre instrumenter ind i leddet gennem en ny lille kanal. Ledmus og andet kan nu fjernes.

 

Når undersøgelsen er færdig lukkes huden med et par små clips.

 

Undersøgelserne bruges til ungdyr med mistanke om ledforandringer(ledmus) og skader i leddene, men er også særdeles velegnet til undersøgelse af ældre dyr med gigtforandringer. Disse patienter kan ofte hjælpes ved fjernelse af generende nydannelser i leddene.


Fotos:

 

Artroskopi - minimal inversiv undersøgelse af led på Karlslunde Dyrehospital.

Artroskopi - minimal inversiv undersøgelse af led på Karlslunde Dyrehospital.

 

Billedet ovenfor viser, hvordan skulderleddet ser ud hos en hund (tv) og hvordan den nye artroskopi teknik fungerer (th).

 

(1) Billedet viser bicepssenen i et skulderled fra en hund. Det er her muligt at se om der er skader på senen eller om der er betændelse i leddet.

 

(2) Stor ledmus (osteochondrose) i albueleddet hos en hund. Denne lidelse ses oftest hos unghunde 5-9 mdr, men kan også forekomme hos hunde helt op til 11 år.

 

Ledmusen irriterer leddet og giver anledning til dannelse af gigt. Ledmusen kan fjernes med en specialtang. Dette indgreb foretages med igennem 2 små huller i huden (th).

Artroskopi - minimal inversiv undersøgelse af led på Karlslunde Dyrehospital.

(1)

 

Artroskopi - minimal inversiv undersøgelse af led på Karlslunde Dyrehospital.


Artroskopi - minimal inversiv undersøgelse af led på Karlslunde Dyrehospital.

(2)

Karlslunde Dyrehospital  ·  Greve Main 41  ·  2670 Greve  ·  Telefon 46151525 · DØGNVAGT